Projektbeskrivelse
1. Baggrund og relevans
Den digitale samfundsudvikling har bevirket indførelse af en række digitale
selvbetjeningsløsninger for borgerne i Danmark. I dag foregår bl.a. anmeldelse af flytning,
ansøgning af plads i daginstitution, indskrivning i folkeskolen, dialog mellem skole og
forældre til skolebørn via forældreintra, anmodning om og behandling af SU og SU-lån,
ansøgning om sundhedskort og meget andet på internettet, og i årene fremover vil der
komme endnu flere digitale selvbetjeningsløsninger til. Planen er, at 80 procent af
kommunikationen mellem borgerne og kommuner, regioner og stat skal foregå på
internettet inden udgangen af 20151. I den private sfære udfordrer homebanking,
nethandel, netbooking, digitale ansøgningsskemaer, informationssøgning,
nyhedsinformation og så videre den enkelte borgers evne til at være digital selvhjulpen.
Den udvikling stiller en gruppe af voksne med høretab og helt døve i en svær situation.
Mange voksne døve har store læsevanskeligheder, og deres læseevne kan sammenlignes
med ordblindes. Det giver store problemer, bl.a. på hjemmesider, som de har svært ved at
bruge uden andres hjælp. Ud over de rent praktiske udfordringer, er det af stor personlig
værdi og livskvalitet, at kunne være digital selvhjulpen og være inkluderet i den digitale
samfundsudvikling.
“Vi ser, at døve langt oftere henter informationer fra internettet
end gennemsnittet i befolkningen, hvor gruppen af døvblevne ligner
gennemsnittet. For døvegruppen kan dette informationsmønster hænge
sammen med, at det for nogle kan være svært at følge med, idet talesproget
og dermed også skriftsproget er et fremmedsprog for tegnsprogede
døve. Det at få informationer via aviser eller internettet kan derfor være
særligt vanskeligt for nogle tegnsprogede døve. Vi ser nemlig også, at en
tredjedel af gruppen af døve bruger internettet til at hente informationer
på tegnsprog”.
Kilde: Døve og døvblevne mennesker – hverdagsliv og levevilkår, 2014, SFI
I dag findes der en kompenserende løsning for hørende ordblinde (www.adgangforalle.dk),
som læser webtekster højt, og på den måde gør dem tilgængelige. Den mulighed gavner
selvsagt ikke læsesvage døve, og der findes ikke nogen løsninger, som letter
webtilgængeligheden for denne gruppe.
Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) har – i samarbejde med Aalborg Universitet –
tidligere påvist, at døve med læsevanskeligheder i langt højere grad bruge nettet uden
hjælp, hvis de får mulighed for at se videoer med tegn, når de støder på et ord, de ikke
forstår. Dette projekt sigter på, at lave en løsning, der kan give dem denne mulighed. En
løsning som nemt og gratis kan implementeres på alle hjemmesider, både offentlige og
private.
Som et spin-off på denne løsning, vil der blive skabt en omfattende database med
tegnvideoer. Disse videoer vil kunne bruges og stilles til rådighed for andre projekter, der
letter tilværelsen for tegn- og tegnsprogsbrugere.
2. Formål
- At udvikle, teste og implementere en webtilgængelighedsløsning, der kan gøre internettet mere tilgængeligt for personer med høretab og læsevanskeligheder.
- At opbygge en omfattende database af videoer med tegn, der kan bruges til andre projekter, som er inkluderende for tegn- og tegnsprogsbrugere.
3. Målgruppe og målsætninger
Den primære målgruppe for projektet er døve tegnsprogsbrugere med læsevanskeligheder. Der er ca. 4.000 døve i Danmark, men der findes ingen undersøgelse af, hvor stor en andel, der har markante læsevanskeligheder. Praksiserfaringen viser dog, at det er en betragtelig del, sandsynligvis ca. halvdelen.
Den sekundære målgruppe for projektet er andre læsesvage danskere, der bruger tegnbaseret kommunikation, eks. dansk med støttetegn eller tegn til tale. Der findes ingen opgørelser over, hvor stor gruppen er.
Målsætningen for projektet er at gøre målgrupperne væsentligt mere selvhjulpne på internettet, end de er i dag. Det vil give bedre muligheder for at mestre eget liv, større selvtillid og selvværd og dermed en større livskvalitet.
På et nationalt plan er målsætningen desuden at manifestere Danmarks rolle som foregangsland inden for at skabe tilgængelighed for mennesker med funktionsnedsættelser. Projektet er nyt og banebrydende, og det vil vække interesse og opsigt ud over landets grænser, og således potentielt give værdi for en markant større målgruppe end indeholdt i dette projekt.
4. Projektfaser og aktiviteter
Projektet består samlet set af fem faser, nemlig udvælgelse og produktion af tegn, udvikling af software, en testfase, implementering og formidling samt drift og support af systemet.
4.1 Udvælgelse og produktion af tegn
I forbindelse med projektet nedsættes der en eller flere grupper, der får til ansvar at udvælge de ord, der skal produceres tegn til. I udvælgelsesprocessen lægges der særligt vægt på sammensatte ord, fagudtryk og andre typer ord, som typisk volder stort besvær for målgruppen.
I forhold til udvælgelsen af tegn, vil der også i fornødent omfang blive arbejdet sammen med Det Danske Sprog- og Litteraturselskab eller andre, som kan hjælpe med at lave emnespecifikke frekvenslister over de oftest anvendte danske ord.
Efterfølgende produceres der videoer af alle tegn med hjælp fra professionelle tegnsprogstolke eller døve tegnsprogsbrugere. Videoerne optages i et professionelt tvstudie med greenscreen, lyssætning og andet nødvendigt udstyr af underleverandører, som har erfaring med optagelse af flere tusinde tegnvideoer.
4.2 Udvikling af software
Softwaren udvikles således, at den kommer til at indeholde en frontend og en backend.
Backenden er en database med tilhørende administrationsmodul, hvor tegnvideoerne vil blive uploadet og tagget med det ord, som tegnet betyder.
Når løsningen er implementeret på en hjemmeside, vil frontenden – altså det som brugerne stifter bekendtskab med – fungerer således, at et ikon på siden markerer, at løsningen kan bruges på siden. Når brugeren klikker på ikonet, vil løsningen blive aktiveret
og softwaren vil sørge for at alle tekstfelter på hjemmesiden bliver scannet, og de ord der findes i databasen, vil blive markeret med en stiplet linje. Når brugeren trykker på et ord, vil der poppe en boks op på skærmen, hvor en video med det pågældende ord vil blive vist og evt. gentaget, hvis der er behov for det.
Implementeringen på en hjemmeside vil blive meget enkel og omkostningsfri for dem, der driver siden. Den sker ved at kopiere et stykke kode ind i sidens HTML-kode, præcis som det eksempelvis kendes fra Google Analytics.
4.3 Test
Løsningen vil blive testet at en række brugere (voksne med høretab og
læsevanskeligheder) i henholdsvis København, Fredericia og Brønderslev. I hver by vil en
mindre gruppe på 4-10 brugere blive sat til at løse en række opgaver på www.borger.dk.
Opgaverne skal løses henholdsvis med og uden støtte af videotegn, og efterfølgende vil
der blive lavet både kvantitative og kvalitative målinger på opgaveløsningen.
Ud fra målingerne vil der blive lavet en samlet rapport, der både vil belyse den objektivt
målte og den selvoplevede effekt, som webtilgængelighedsløsningen har for brugerne.
4.4 Implementering og formidling
Se punkt 11 for implementerings- og formidlingsplan.
4.5 Drift og support
CDH forpligtiger sig til at drifte og yde teknisk support på systemet i tre år efter det er
færdigudviklet. Både drift og support lægges ud i underenterprise hos Efaktum.
5. Leverancer
Projektets leverancer:
1. En software, som:
a. Genkender og markerer meningsbærende ord i tekster på hjemmesider.
b. Gør det muligt for den tegnsprogs- eller tegn-brugeren at få vist en tegnsprogsvideo af det markerede ord.
c. Let og omkostningsfrit kan integreres på eksisterende hjemmesider.
2. En database med minimum 15.000 korte videosekvenser med tegn, som også kan bruges til andre projekter, der tilgodeser målgrupperne for dette projekt.
3. En kampagne, der dels har til formål at få kommunale, regionale og statslige organisationer til at implementere løsningen på deres hjemmesider og dels at gøre målgruppen opmærksomme på muligheden for at bruge løsningen.
4. En driftsperiode på tre år, hvor der ydes support på systemet og evt. uploades yderligere tegnvideoer.
6. Projektansøger og organisering
Udviklingsdelen af projektet vil blive lavet med en klassisk projektopbygning med projektejer, projektleder, styregruppe, projektdeltagere og referencegruppe.
Projektejer: CDH, personificeret ved forstander Lars Søbye. CDH er et lands- og landsdelsdækkende helhedstilbud for børn, unge og voksne med høretab eller døvblindhed. Der er ca. 330 ansatte i CDHs forskellige tilbud som udgør; skoleafdelinger, døgninstitutioner, dag- og fritidstilbud, behandlingsafdeling, konsulentfunktioner, rådgivning- og vejlednings bistand til forældre, og kursus- og efteruddannelsesaktivitet.
Derudover findes der på CDH også Materialecentret, som er en produktions- og forlagsenhed for visuelle & auditive specialundervisningsmaterialer. I Materialecentret bliver der udviklet, fremstillet og udgivet en lang række undervisnings- informations- og vejledningsmaterialer, som er målrettet mennesker med særlige behov for kommunikation og hørelse. CDH har stor erfaring med udviklingsopgaver i samspil med eksterne parter lige fra idé til implementering i praksis.
Projektleder: Lene Schmidt, koordinater for voksenundervisning af døve på CDH og master i Special Education and Teaching, bliver projektleder for projektet. Hun har arbejdet med voksne døve de seneste 13 år.
Styregruppe: Gruppen kommer til at bestå af repræsentanter fra ledelsen på CDH, herunder Lars Søbye, en repræsentant fra Digitaliseringsstyrelsen og en repræsentant fra Dansk Sprognævn. Desuden bør der i gruppen sidde en eller to døve, sprogkyndige tegnsprogsbrugere og evt. en repræsentant fra Socialstyrelsen.
Digitaliseringsstyrelsen er med, fordi de har ansvaret for og ekspertise omkring webtilgængelighed i Danmark. Dansk Sprogsnævn deltager, fordi de har til opgave at monitorere udviklingen i dansk tegnsprog. Tegnsprogsbrugerne kan være med til at sikre det tegnsproglige niveau, og Socialstyrelsen har en naturlig interesse i området.
Projektdeltagere (udvalgte): Efaktum, der bl.a. har udviklet www.adgangforalle.dk, kommer til at stå for udviklingen af systemet bag webtilgængelighedsløsningen.
Materialecentret, et specialpædagogisk forlag under CDH, får til opgave at optage og producere tegnvideoerne.
Referencegruppe: Udvælges blandt personer fra målgruppen. De findes bl.a. gennem undervisningstilbud og andre tilbud til voksne døve. Der tilstræbes en passende geografisk spredning blandt personerne i referencegruppen. Danske Døves Landsforbund har til opgave at stille med personer til referencegruppen.
7. Projektplan
Udviklingsdelen af projektet (fase 1-3 i teksten nedenfor) vil tage ca. 16 måneder at gennemføre. Implementering og formidling samt drifts- og supportperioden (fase 4-5) er samlet set tre år.
Fase 1 – Indsamling af ordlister og udvælgelse af tegn, optagelse og redigering af tegnvideoer (9-10 måneder)
Fase 2 – Udvikling og implementering af software (2 måneder)
Fase 3 – Test blandt målgrupper og kontrolgruppe og efterfølgende justeringer (3-4 måneder)
Fase 4 – Implementering og formidling (2-3 måneder)
Fase 5 – Drift og support (36 måneder)
8. Detaljeret budget
9. Finansiering
Velux Fonden står sammen med CDH for finansieringen. CDH´s egenfinansiering udgør kr. 250.000 og anvendes til dækning af en række af CDH´s egne udgifter.
10. Formidling og implementering
Når tilgængelighedsløsningen er klar til at blive implementeret, vil budskabet om den blive formidlet til henholdsvis kommunale, regionale og statslige instanser samt til døvemiljøerne i Danmark og til de primære faggrupper, der arbejder med gruppen af læsesvage døve.
Kampagnen vil dels blive ført gennem allerede etablerede kanaler (Digitaliseringsstyrelsens, Socialstyrelsens og CDH’s nyhedsbreve, annoncering i Døvebladet og andre specialmedier for døve), dels gennem et roadshow, hvor løsningen bliver præsenteret for offentlige webmastere og dels lokale undervisningstilbud til læsesvage døve, hvor de kan lære at bruge webtilgængelighedsløsningen.
11. Forankring
Projektet vil i udviklingsfasen og i de første tre år af driftsperioden være forankret hos CDH. CDH har selv en klar egeninteresse i projektet og yderligere udvikling og anvendelse af tegn-databasen. Projektgruppens organisering med deltagelse af Digitaliseringsstyrelsen, Servicestyrelsen og Dansk Tegnsprogsnævn borger for en solid forankring. Digitaliseringsstyrelsen har en særlig interesse, da det er dem der har ansvaret for at gøre internettet tilgængeligt for personer med særlige behov.
Materialecentret